Nyheder

Ingen Karius og Baktus i trykluften
Klinikken har investeret massivt i hygiejne for at være i front på området. Der er anskaffet diskontinuerlige rensningsanlæg til klinikkens units, og en moderne kompressor med dobbelt tørringsanlæg. Det er din sikkerhed for, at der ikke er Karius og Baktus i trykluften hos os. Du kan trygt sætte dig i stolen. Læs mere


Avanceret røntgenudstyr
Jeg har investeret i et avanceret digitalt røntgenanlæg, der kan tage de specialoptagelser, der er nødvendige for at udføre operationer og andre specialiserede opgaver. Optagelserne kan ses med det samme på klinikkens computere, så de kan indgå i behandlingens videre forløb, og via mail kan vi sende billederne til hele verden.


Vi bruger ikke artacain
Jeg har altid valgt ikke at bedøve patienter med midler, der indeholder stoffet articain. Det er blevet aktuelt at nævne, efter at pressen har omtalt 28 patientklager siden 2001, hvor skader på mundens nerver sættes i forbindelse bedøvelser hos tandlægen. Der har i alle sager været bedøvet med midler, der indeholder articain.

Lægemiddelstyrelsen har nu skrevet en advarsel i produktinformationen, det sker først nu, selv om mistanken mod articain har været kendt i flere år. Selv om der statistisk set er tale om en lille risiko, har vi valgt ikke at ville løbe selv den mindste risiko på vore patienters vegne.


Læskedrikke uden sukker skader også tænderne
En undersøgelse viser, at læskedrikke med og uden sukker stort set skader tænderne lige meget. I forsøget blev tænderne lagt i de forskellige læskedrikke, og efterfølgende blev vægttabet målt. Der var ingen væsentlige forskelle i vægttabet ved læskedrikke med og uden sukker. Cola viste sig at skade tanden mindre end lignende læskedrikke. Endelig viste forsøget, at kaffe og te stort set ikke opløser tandemalje. Kilde: Fraunhofer J. A, Rogers MM. Dissolution of dental enamel in soft drinks. Gen. Dent 2004;52:308-312.